fbpx
Image

Børnenes Univers Grindsted

Aldersintegreret daginstitution til 170 børn fra 0-6 år 

Projektet omhandler en aldersintegreret institution for børn i alderen 0 til 6 år med pladser til 130 børnehavebørn, 28 vuggestuebørn og 12 børn med særlige behov. Udendørs er der etableret læringsmiljøer, der udfordrer børnenes forskellige kompetencer og intelligens afhængig af alder.

Bæredygtighed er tænkt ind fra starten og med særligt øje for samspillet mellem energireduktion og indeklima. Bl.a. er solcelleanlæg etableret på taget, og brugerne af huset har mulighed for at overvåge bygningens energiforbrug.

Fleksibel indretning

Institutionen har valgt en lidt anden aldersopdeling end andre institutioner. Det betyder, at de 2 1/2- 3 1/2-årige har deres egen legeplads og garderobe. Børnene, der anvender legepladsen, er stadig små, men også på vej til børnehaven og kan derfor have brug for lidt ekstra i forhold til ro i garderoben og tid til at få tøj af og på. Børnehaven er til gengæld indrettet anderledes, hvor større rum er prioriteret idet børnene forberedes til skolekulturen.

Garderober er opdelt i grovgarderobe, hvor børnene kan tage deres våde tøj af og en fingarderoben, hvor kan de finde deres tørre tøj. Bygningen er dertil indrettet med et inde- og udeværksted med værktøj og et drivhus, hvor især børnegrupperne kan plante gulerødder og blomster.

Ventilations- og varmeløsning

For at sikre optimal luftkvalitet i institutionen har vi haft fokus på at etablere et ventilationssystem, der er opdelt i zoner, dvs. at hvert rum har sin egen ventilationsstyring, der fungerer uafhængigt af ventilationsbehovet i de øvrige rum. Da byggeriet er opført uden kælder, er teknikken og ventilationsløsningen etableret i loftkonstruktionen og samlet på taget, hvor der er etableret en afskærmning.

Hele institutionen er opvarmet med hurtigregulerende gulvvarme, hvor man i hvert lokale kan ændre rumtemperaturen relativt hurtigt. Derudover er der etableret varmesystem under samtlige garderobeskabe for at tørre vådt eller fugtigt tøj og sko. Hvert garderobelokale er ventileret særskilt og separat fugtstyret med inkorporeret affugter.

Fakta om projektet

 Bygherre Billund Kommune
 Periode 2016-2019
 Entrepriseform Fagentreprise
 Areal / Omfang 1.650 m2 
 Byggesum 32,5 mio. kr.
OBHs rolle Totalrådgivning
Samarbejdspartnere  Rambøll / SMAK architects / MOVE arkitektur
Image
Image
Image

Kontakt os i dag på:
7020 1232 eller
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

OBH Rådgivende Ingeniører
Følg os: